Sct. Georgs Gilderne
Menu

Bliv gildebror

Oplev det gode kammeratskab blandt ligesindede.

I gildebevægelsen samles vi om små og store opgaver, som vi pålægger os selv — altså personlig udvikling og en naturlig fortsættelse af en spændende spejdertid med dens forskellige oplevelser.

Noget af det vigtigste er, at vi har det godt sammen — og kan slappe af i hinandens selskab. Vi håber, at du har lyst til at opleve det gode kammeratskab blandt ligesindede, hvor du holder dig aktiv og i vigør som medmenneske.

Møder og gildehaller

Vi afholder ca. 10 gildehaller om året i vores hytte samt en friluftsgildehal. Herudover har vi nogle gildemøder, hvor vi drøfter forskellige emner, har foredrag eller lignende.

Kontingent

Kontingentet for at være gildebror er pt. 1.840 kr. årligt, som alene går til at drive vores hytte.

Sådan søger du

Kunne du tænke dig at blive gildebror i Sct. Georgs Gildet i Sorø, så skriv til os på kontakt@soroegilderne.dk. Du vil efterfølgende blive inviteret til et møde, hvor du får nærmere oplysninger om gildet og kan stille spørgsmål til os.

Se også hvem der kan blive gildebror.