Personlig udvikling
Vi involverer os, søger ny viden og deler viden, og hjælper på eget initiativ. Vi ønsker at udvikle hele mennesker, der forholder sig til åndelige og etiske spørgsmål, lytter aktivt, giver konstruktiv feedback og respekterer forskelle, samtidig med at vi udvider vores sociale netværk.
Fællesskabet
Vi ærer hinandens værdier og anerkender hinandens viden. Kulturen fremmer indlevelse og anerkendelse af, at vi er forskellige, og opmuntrer til åbenhed. Fællesskabet støtter sit gilde og hele gildebevægelsen og udvikler sig i takt med samfundet.
Samfundet
Vi prioriterer det lokale engagement gennem selvstændig og fælles handling. Vi forpligter os på at tage relevante udfordringer op, støtte det lokale spejderarbejde, udvikle det humanitære arbejde og tage socialt ansvar. Værdierne omfatter omtanke for miljøet, bevarelse af nationale værdier og fremme af international forståelse.