Du kan optages som gildebror, når du opfylder tre kriterier:
- Har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder.
- Er nuværende eller tidligere medlem af et spejderkorps, eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen.
- Går ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål.
Forberedelse og optagelse
Inden optagelsen får kommende medlemmer grundig information om bevægelsens idé, formål, regler og forpligtelser. Vi lægger vægt på, at man forstår bevægelsen gennem et udviklingsforløb, der spænder over svende-, væbner- og ridderstadiet med fokus på personlig udvikling.
Optagelse
Nye gildebrødre optages som svende i en gildehal og indtræder straks i en gruppe, som typisk består af 6-8 gildebrødre (svarende til spejdertidens patrulje).