De fleste gilder har både kvinder og mænd som medlemmer, men nogle steder findes såvel “rene” kvinde- som mandsgilder.
Gildeledelsen består af gildemester (formand), gildekansler (sekretær) og gildeskatmester (kasserer). Desuden er der udpeget eller valgt en faneherold og en dørherold. Gildet er delt op i grupper, svarende til spejdertidens patruljer.
Gildehal
Gildehallen er et møde for alle medlemmer i gildet og er præget af vores traditioner. Den enkelte gildemester bestemmer, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Gildehallen er et vigtigt middel til at inspirere deltagerne til at efterleve vores formål og idégrundlag — med andre ord gildets etiske værksted. Oftest afsluttes en gildehal under hyggelige former med spisning, sang og underholdning samt meddelelser om kommende aktiviteter.
Gruppemøder
I de fleste gilder sammensætter gildeledelsen nye grupper hvert andet eller tredje år. Hver gruppe består af 6-8 gildebrødre, der samles en gang om måneden på skift i hinandens hjem. Grupperne tilrettelægger oftest selv mødernes indhold og påtager sig undertiden opgaver, som gildet er enedes om.
Gildeting
Gildetinget svarer til andre foreningers årlige generalforsamling og er gildets øverste myndighed.
Svendetiden
I svendetiden deltager den nye gildebror i alle gildets aktiviteter, og efter et par år aflægges væbnerløftet efter deltagelse i en væbnerforberedelse.
Væbnertiden
I væbnertiden øges kravet til en mere aktiv indsats for gildet. Med væbnerløftet lover gildebroren bl.a. at arbejde med sig selv og tage medansvar for gildets trivsel. Aflæggelse af væbnerløftet er obligatorisk efter ca. 2 år.
Riddertiden
I riddertiden øges kravet yderligere, idet gildebroren med ridderløftet forpligter sig til at efterleve dette uden de forbehold, som svende- og væbnerløfterne indeholder. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det helt frivilligt at aflægge ridderløftet, i modsætning til det obligatoriske væbnerløfte.